Min fantastiske dreng

Som det jo så tit sker, så flyver tiden!

Begge drenge trives, og Emil er i august måned startet i vuggestue, samme sted som storebror i øvrigt har gået i vuggestue, og nu går i børnehave.

Emil blev jo passet hjemme af min mor indtil han blev knapt et år - og jeg havde nok frygtet at han ikke kunne tilpasse sig, men det er gået over al forventning!

Det skyldes flere ting, dels Emils uudtømmelige gåpåmod og lyst til at udforske verdenen og dels de helt fantastiske voksne der er tilknyttet hans stue. De har gjort et kæmpe stykke arbejde og tog i starten også en del hensyn til ham. Kommunen har jo afsat ekstra ressourcer til ham, men alligevel - de har bare været så engagerede og positive.

Jeg må også indrømme, at nu hvor Emil er lidt ældre, så ser man ikke hans nystagmus så tydeligt. Jo, når han er træt eller ked, men det er jo helt naturligt. Jeg har også en formodning om at han rent faktisk ser betydeligt bedre end synskonsulenten mener. Hun har jo sat ham til en synsbrøk der hedder 6/18, hvilket betyder at han ifølge hende har 1/3 normalsyn.

Men - han SER, og han ser meget af det der foregår omkring ham. Så når nu han skal til den årlige undersøgelse på Kennedycentret til februar, håber jeg at den viser at jeg har ret. Det bliver jo interessant at se når han bliver ældre - og høre hvad han selv ser og tænker om det hele.

Han går nu - det gjorde han allerede da han var 14 måneder - så heller ikke her er der noget der tyder på at han skulle være meget påvirket af sin synsnedsættelse.

Hvor jeg dog håber!