søndag den 26. februar 2012

Kennedycentret

Tirsdag d. 14. februar var vi det meste af dagen på Kennedycentret v. Glostrup Hospital. Jeg kan kun anbefale Centret til andre - vi blev behandlet venligt, hurtigt og professionelt, og der blev taget hensyn til Emil og hans lave alder. Overlægen, Hanne Jensen, der undersøgte Emil er meget sympatisk, god til små børn og sød til at forklare hvad det er hun undersøger, samt hvorfor, hvordan og hvad resultatet betyder.

Konklusionen på alle undersøgelserne er:

- Emil har forsinket synsudvikling og ser på nuværende tidspunkt som et 3-4 måneders barn. Han har sandsynligvis ikke haft meget syn da han blev født.

- Der er ingen (væsentlige) bygningsfejl i øjnene og han har en smule tendens til at være langsynet, hvilket dog er normalt for små børn.

- Synsnerven i hjernen fungerer som den skal.

- Undersøgelsen af nethinden var inkonklusiv og Emil kan derfor have en meget sjælden nethindesygdom. Dog har han ikke andre symptomer der tyder på dette, så undersøgelsen gentages igen om et år, da resultaterne kan skyldes at han var lidt urolig.

Han er fortsat i synsregistret og han skal stadig følges af øjen- og børnelægerne på Roskilde Sygehus.

Alt i alt var det en god oplevelse og Emil fandt sig i alle undersøgelserne. Jeg må dog indrømme at det altså er en voldsom oplevelse for et så lille barn at gennemgå disse undersøgelser. At blive blinket direkte i øjnene med forskellige lystyper og intenstiteter kan gøre enhver rundtosset og en baby kan jo ikke forstå hvad det er der sker.

Han havde da også eftervirkninger, idet han i tre nætter efter sov enormt dårligt. Han vågnede med pludselige skrig hver 1½-2 timer, noget han ellers kun gjorde da han var helt lille. Men jeg er trods alt glad for at få vished om, at Emil rent faktisk kan se tilnærmelsesvist normalt.

2 kommentarer:

  1. Kære Løvemor
    I samarbejde med Dansk Blindesamfund er vi i SPOR Media ved at producere små film og hjemmeside med det formål at formidle erfaringer om blinde og svagsynede børn. Jeg vil rigtig gerne i kontakt med dig og vil spørge, om du vil ringe til mig på 20930036 - gerne snart.
    Mange hilsner, Gitte

    SvarSlet
  2. Hej Løvemor. Vi er et par stykker med Nystagmus eller har børn med Nystagmus som har startet gruppen Forældregruppe for Nystagmus Danmark på Facebook.
    Alle er velkommen ��
    Mange hilsner Gitte

    SvarSlet